Nyheder i Område Grenaa

Børnene bestemte dagens program ved Landsbyens valg

Folketingsvalget har medført mange spørgsmål omkring, hvem der egentlig bestemmer, hvem de er, dem der hænger på plakaterne, og hvad der egentlig skal ske, når mor og far skal ned og stemme. Alt dette har ført til, at der i Landsbyen også blev afholdt valg, hvor børnene fik lov til at snuse til, hvordan et (børnehave)valg egentlig fungerer.

Storbørnsgruppen til stemmeurnen

Demokratiet er den vigtigste stolpe i vores samfund. Derfor er det også vigtigt for medarbejderne på uglestuen at præsentere børnene for, hvad det egentlig betyder, at vi har et demokrati i Danmark.

”Det startede egentligt til kommunalvalget i efteråret. Børnene stillede spørgsmål til, hvad et valg egentlig var, hvem dem på plakaterne var, og hvordan det egentlig foregik. Så der fik vi hurtigt lavet nogle valgplakater med billederne af os voksne, og så stillede vi os op og fortalte om vores mærkesager, og så skulle børnene stemme på en af os bagefter.” fortæller Sine Banner Gutic.

De samme spørgsmål begyndte at komme, da der blev udskrevet valg igen, og så var det oplagt at kaste sig ud i endnu et valg med børnene.

En spirende forståelse for demokratiet

Denne gang skulle der vælges imellem popcorn eller slikkepinde, vand eller saftevand, at være inde eller ude, Zootropolis 2 eller Den Kæmpestore Pære og ikke mindst, om man skal hjælpe hinanden med at rydde op eller selv gøre det.

”Der er noget genkendelighed i det, fordi børnene har prøvet det med at stemme på noget før. Denne gang har vi gjort det lidt anderledes, for det er også vigtigt for os at sætte fokus på, at det er det flertallet bestemmer, der sker, og det blev meget tydeligt for børnene ud fra dette valg.” uddyber Kirsten Lillian Seistrup.

Selve valget foregik til en samling, og her fik alle børn sat deres krydser med vejledning og guidning fra de voksne. Stemmesedlerne blev puttet i en stemmeboks og til sidst blev stemmerne talt op. Popcornene, saftevanden, at lege inde, Zootropolis 2 og at hjælpe hinanden med at rydde op vandt i denne omgang blandt Uglerne.

Dermed var resten af dagens program fastlagt, og forhåbentlig har det også gjort børnene endnu mere nysgerrige på demokratiet, fordi de tidligt har stiftet en lille smule bekendtskab med, hvordan det fungerer her i Danmark.

Kulturelnysgerrighed var startskuddet for projekt i Regnbuen

I Regnbuen er der blandt børnene repræsenteret mange forskellige både nationaliteter og religioner.

”Vi er et meget sammensat hus, når det kommer til nationaliteter og religioner. Det kommer blandt andet også til udtryk, når vi synger fødselsdagssang. Her synger vi både på dansk, engelsk, spansk og kurdisk.” fortæller Inge Nielsen.

Fokus på den muslimske tro og traditioner

Sidste år var der ved ramadanens start meget snak om, hvad ramadan egentlig er, og det førte også til at mellemgruppen første gang besøgte Kulturforeningen Grenaa i deres muslimske fælles hus på Havnevej.

”For en del af vores børn fylder ramadanen meget, og det gav nogle gode snakke om, at man som voksen kun må spise, når det er mørkt, og at der er et fokus på, at man skal være ekstra gode ved hinanden i løbet af denne periode” uddyber Inge og fortsætter;

”Sidste år var vi så heldige, at en lidt yngre pige var til stede, da vi var på besøg i deres fælles hus på Havnevej, og hun kunne virkelig fortælle og få børnene til at følge interesseret med. I år var der lidt en sprogbarriere, men børnene fik lov til at udforske lokalerne, og vi videreformidlede så godt vi kunne undervejs. Under alle omstændigheder var det en stor oplevelse for børnene at opleve.”

Fælles Eid-fest for børn og forældre

Ud over besøget i det muslimske fælles hus, har projektet også indeholdt forskellige kreative aktiviteter, som har været med til at pynte stuen og hele institutionen op blandt andet med måne og stjerne symboler. Dette har også givet nogle gode snakke om, hvordan forskellige religioner har forskellige symboler, og hvordan religionerne både har ligheder og forskelle.

Projektet blev afsluttet med en fælles Eid-fest for hele børnehuset, hvor en mor også kom og dansede en traditionel dans med børnene. Op til havde nogle af pigerne, der kunne dansen, øvet og lært fra sig til de andre børn. Til festen havde nogle af forældrene også bagt traditionelle kager, som alle kunne smage på.

Mange flere muligheder for at udvide projektet

I Regnbuen er der så mange forskellige nationaliteter og religioner repræsenteret, og drømmen er også, at de til næste år kan udvide projektet, så endnu flere af disse bliver inddraget i projektet, og de dermed kan være nysgerrige på endnu flere religioner og nationaliteter. Et projekt der også taler direkte ind i læreplanstemaet ”Kultur, æstetik og fællesskab”, hvor mødet med kunst, traditioner, kreativitet og dannelse af kulturel forståelse er i fokus.

”Når vi har snakket med de muslimske forældre og børn omkring deres religion og ramadanen, har det været meget tydeligt, at maden har fyldt rigtig meget, og derfor kunne vi også godt drømme om, at vi kunne udvide projektet med et madtema eller måske en maddag, hvor vi kunne blive præsenteret for noget af denne mad, som for mange vil være meget anderledes end det, de er van til. Her kunne det også være sjovt at inkludere mad fra for eksempel de grønlandske og ukrainske børn vi har, så de også fik lov til at vise deres madkultur frem.” afslutter Inge.

En helt ny bygning med naturen og mulighederne i fokus

At bygge en institution er ikke noget, der bare sådan lige sker. Først skal det vedtages i Børne- og Ungeudvalget og herefter starter alt det praktiske med lokalplanen, budgetter, arkitekterne og udbud.

”Vi har haft så god en proces med Pluskontoret Arkitekter A/S. De har lyttet til os og vores behov og sammen har vi fået tegnet et virkelig godt hus” fortæller afdelingsleder Anne Mette Holm.

Da selve processen med at skulle udforme det nye hus begyndte, blev der nedsat et byggeudvalg. I dette udvalg deltager Søren Peter Thaastrup-Leth fra forvaltningen, afdelingsleder Anne Mette Holm og både medarbejder- og forældrerepræsentanter.

”Vi har haft et rigtig godt samarbejde med arkitekterne. De har lyttet til vores forslag og ideer, og har forsøgt at inkorporere så meget som muligt. De har også lyttet til os, når vi har haft forslag til rettelser, fordi det ville give mere mening for os i vores hverdag.” uddyber pædagog i Skovbørnehaven Camilla Engelhard Rasmussen.

Men processen har ikke kun været lige ud ad landevejen. På et tidspunkt skulle der også spares, og her blev der også lyttet til, at byggeudvalget for eksempel hellere ville gå på kompromis med farven på fliserne i rummene og loft til kip end at skulle nedjustere på uderummene.

Et hus med mange muligheder

For både Anne Mette og Camilla har det, at de har været med i hele processen omkring byggeriet gjort, at det endelige hus rummer næsten alt de kunne drømme om.

”Vi har sammen med arkitekterne fået skabt et hus, der kan alt det, vi har brug for i vores hverdag. Vi har fået lavet nogle fede rum med både et køkken, hvor børnene kan deltage og flere værkstedsrum. Især er jeg glad for den skydedør, vi får mellem vores krearum og køkkenet, som gør, at vi også kan åbne op til et stort rum. Vi får også mulighed for at åbne helt op fra krearummet og ud til legepladsen, så man nærmest vil få fornemmelse af, at inde og ude er et” fortæller Anne Mette,

Der har i processen også været stor fokus på at skabe et godt flow igennem huset, som giver mening i hverdagen og åbner op for alle de muligheder, det nye hus har.

”Alle materialerne der er valgt til bygningen, er valgt ud fra, at det kan holde til, at vi kommer ind og er beskidte – for det er vi jo bare her i Skovbørnehaven. Jeg er især glad for udformningen af køkkenet, som gør at børnene kan være med indenfor ved lave køkkenborde, men vi kan også åbne et stort vindue, og så kan de stå udenfor og være med til at lave noget. Mange af de valg, der er taget, kommer til at gøre hverdagen meget nemmere for os, og så støtter det bare rigtigt godt op om vores pædagogiske arbejde og den profil, vi gerne vil, at institutionen skal have” uddyber Camilla.

Uderummene er heller ikke glemt i projektet. Der bliver bygget store overdækkede terrasser på huset, som gør det muligt for både børn og medarbejdere at være ude i det meste vejr. Derudover kommer der også udetoiletter med direkte adgang fra legepladsen. Sidst men ikke mindst er der også afsat midler til at opgradere legepladsen og resten af uderummet. Der skal blandt andet laves stier rundt på hele legepladsen, som gør det muligt og nemmere at udnytte alle de forskellige muligheder, som legepladsen giver.

Nye rammer kræver et nyt navn

Med den nye bygning følger også et nyt navn. Og det har medarbejderne og forældrene fundet i fællesskab;
”Vi var egentlig ret enige om, at vi skulle finde et nyt navn til den nye institution. Skovbørnehave dækker ikke rigtig det vi er, for vi ligger jo ikke rigtigt i en skov, og vi ser også en skovbørnehave som et sted med mere primitive bygninger i forhold til det, som vi får med vores nye bygninger. Derfor var der meget snak mellem forældrene og medarbejderne om, hvad det nye hus skal hedde. Her nåede de frem til Naturens Børnehus. Det forklarer vores profil rigtig godt. Vi er et børnehus, hvor naturen er i fokus i alt det, som vi laver. Når vi laver cirkus, er det med et naturtema, og når vi afholder motionsdag, skal vi bevæge os som dyr.” fortæller Anne Mette.

Det nye navn tages lige så stille i brug, når vi snakker om den nye institution. Forventningerne er, at medarbejdere og børn kan flytte ind i de nye rammer i slutningen af 2026.  

Du kan løbende følge med i, hvordan det går med byggeriet på vores sociale medier - tryk her for at komme ind på vores Facebookside. 

Toubro Børnehus har summet med kunst og kreative projekter

I seks uger har kunsten været omdrejningspunktet for de fleste aktiviteter og snakke i Toubro Børnehus. Det hele kulminerede med en fernisering for forældre og søskende.  

I Toubro Børnehus har det de seneste seks uger summet – luften og rummene har været fyldt med kreative tanker, udfoldelser og ideer, der skulle føres ud i livet. Overalt har kunsten fyldt. Både det medarbejderne var i gang med at lave med børnene, og alt det kunst, der allerede er klar til at blive vist frem.

Mange forskellige muligheder for kreativitet

Mulighederne for at kaste sig ud i kunstens forunderlige univers har været mange forskellige i de seneste uger i Toubro. Alle medarbejdere har haft ansvaret for deres egne projekter, som børnene har fået mulighed for at deltage i.

Børnene har blandt andet kunne lave traktorer, tøjkunst, lære om farver, kunst med ting fra naturen og meget meget mere. Børnene har som udgangspunkt selv haft mulighed for at vælge sig ind på, hvilke kunstprojekter de gerne ville være med til. Her har et fokus også været at guide de børn, der har haft svære ved selv at tage dette valg.

Målet for projektet har udover at udforske og udvikle børnenes kunstneriske evner og kreativitet, også været at skabe og møde fællesskab ved at indgå i et fælles stort projekt. Flere af projekterne har derfor også været på tværs af børnehavestuerne, hvor børnene derfor også har haft mulighed for at indgå i andre fællesskaber, end dem de måske opsøger mest til dagligt.

Fernisering med kransekage og bobler for familien

Det har også været vigtigt for medarbejderne, at børnene har øvet sig på at kaste sig ud i nye ting og det at stå frem foran andre og vise, hvad man har lavet.

Derfor skulle projektet selvfølgelig også afsluttes med en stor fernisering, hvor der blev serveret både bobler og kransekage for børn, søskende og forældre. Alle børn havde til ferniseringen mindst et produkt, de stolt kunne vise frem.

Når natur og pædagogik går op i en højere enhed 

Da dagplejer Greta Brycke Madsen i sin tid blev opmærksom på konceptet ”Grønne Spirer”, var hende og hendes kollegaer i legestuegruppen ikke i tvivl om, at det var lige noget for dem at arbejde med. Men det var lige med at finde ud af, hvordan de skulle komme i gang med det. Med god hjælp fra kollegaer i Skovbørnehaven, fik de hurtigt et overblik over, hvordan de kunne komme i gang, og hvad det kræver for at få Det Grønne Flag.

Fælles passion for naturen

Det Grønne Flag uddeles til institutioner og dagplejere, hvor man arbejder systematisk og lidt ekstra med naturen omkring os. Og lige præcis det gør legestuegruppen i Voldby. I legestuegruppen deler de nemlig den samme passion for naturen.

”Vi finder på mange ting sammen i legestuegruppen, og har tit aftalt på forhånd, hvad vi skal lave, når vi mødes om fredagen. Vi kaster os ud i mange projekter, og det er vigtigt for os, at børnene bliver fortrolige med naturen omkring dem, så de selv får lyst til at gå på opdagelse” fortæller Greta og fortsætter;

”Det er også vigtigt for os at evaluere på det, vi laver. Hvad har virket, og hvad kunne vi gøre anderledes næste gang? På den måde udvikler vi også hele tiden vores pædagogiske tilgang til naturen og de aktiviteter, vi laver.”

Glade dagplejere giver glade børn og forældre

Glæden ved naturen fylder meget for Greta, og den glæde samt hendes store viden om alt det, der sker i naturen, vil hun gerne give videre til sine dagplejebørn.

”Det handler ikke kun om, at børnene skal lære, hvor maden kommer fra. Jeg vil også gerne gøre dem nysgerrige og interesserede i naturen, så de selv får lyst til at mærke, sanse og dufte til det, de kommer forbi i naturen” uddyber Greta.

Naturen har altid fyldt for Greta, og den samme glæde og nysgerrighed overfor naturen, ser hun der spirer hos hendes dagplejebørn. I alt slags vejr er de ude at lege i haven, rundt og fodre hønsene og de to små heste, og ofte finder de også ladcyklen frem, så de kan komme ud i lokalområdet eller til stranden for at følge årets gang i naturen.

”Det gør mig glad at være i naturen, så at jeg kan få lov til også at arbejde med det og omsætte det til pædagogiske aktiviteter og tiltag, der også gavner mine børn, er en fantastisk arbejdsdag for mig” fortæller Greta, der også fremhæver, at forældrene til hendes børn også fortæller om, hvordan de oplever, at børnene fortæller og sanser naturen lidt ekstra, når de er på tur med dem.

”Jeg forsøger sammen med mine kollegaer i legestuegruppen at inddrage forældrene så meget som muligt. Vi fortæller om, hvordan vores arbejde passer sammen med de pædagogiske læreplaner, og så inviterer vi dem hvert år til en fest i legestuen, når vi har modtaget Det Grønne Flag. I år inviterede vi dem ud til Enslevgaarden, hvor vi sammen med børnene havde været hele dagen. Om eftermiddagen viste vi nogle af vores projekter fra, året der var gået, frem, og sammen havde vi en rigtig hyggelig eftermiddag”.

Inspirationen kommer mange steder fra

Hvert år får legestuegruppen tilsendt inspirationspakker fra Friluftsrådet, samt er afsted på et en-dags-kursus, hvor de mødes med andre, der har samme interesse og glæde ved naturen som dem. Her står den både på aktiviteter og ikke mindst inspiration- og erfaringsudveksling, som giver gode ideer til nye aktiviteter med børnene.

Nogle ting, laver Greta fast hvert år med sine børn og i legestuegruppen, mens der også hvert år kommer nye ideer og tiltag til. Legestuegruppen deltager for eksempel hvert år i Affaldsindsamlingen, og så har de blandet andet lige lavet ”Fokus-rammer”, som børnene har brugt til at tage med ud i naturen og finde spændende ting at kigge og fokusere på.

”Jeg tager altid udgangspunkt i den børneflok, jeg har og deres dagsform. Det kan godt være, at jeg har planlagt nogle aktiviteter, men hvis det ikke passer til børnenes formåen og humør på dagen, så retter vi til eller udsætter. For mig er det vigtigste at have børnene med i det hele, så det vi laver, er på deres præmisser. Vi starter tit med at snakke om og lære om et emne, og så går vi ud i naturen for at se eller opleve det i virkeligheden” uddyber Greta.  

For at få det Grønne Flag kræver det blandet andet, at man dokumenterer det arbejde man laver sammen med børnene. Derfor udarbejder Greta og hendes kollegaer i legestuegruppen også hvert år en mappe, der sendes ind som dokumentation for deres arbejde. Det er på baggrund af denne dokumentation, at Friluftsrådet beslutter, om de vil tildele dem Det Grønne Flag.

Udvikling, deltagelse og fællesskab samlet i et cykel-tema

I Regnbuen var maj måned didekeret til cykelfærdigheder, læring om cykler og trafiksikkerhed. Med en stue som tovholder blev børnene guidet igennem mange forskellige aktiviteter alt sammen med udgangspunkt i cyklen.

Et tema, der styrker børnenes færdigheder

Birthe Bengtsen og hendes kollegaer på Haletudse-stuen lavede med udgangspunkt i materiale fra Cyklistforbundet et projekt om cykler og trafiksikkerhed som hele Regnbuen deltog i.

”Materialet fra Cyklistforbundet var lige til at gå til, og derfor nemt for os at sætte i spil i temaet omkring cykler. Vi lavede en SMTTE på projektet, og på den måde fik vi overblik over, hvad vi gerne ville med projektet, de konkrete tiltag, og hvordan vil ville evaluere det. Det gjorde det også nemt for vores kollegaer at forstå og tage del i projektet” fortæller Birthe.

Et tema, der kredser omkring cyklen, har også mange formål. For ud over at lære endnu flere af børnene at cykle, var der også et stort fokus på generelt at sætte fokus på trafiksikkerhed, motorik og styrke børnefællesskabet.

”Vi vil gerne udvikle børnenes færdigheder, og det at kunne cykle og gebærde sig i trafikken på en sikker måde, er vigtigt for børnene at lære, for det bliver for mange af dem en vigtig færdighed, når de skal videre i skole” uddyber Birthe.

Deltagemuligheder for alle

Selve temaet har haft forskellige aktiviteter, hvor børnene har haft mulighed for at deltage på lige præcis deres vilkår. Den har blandt andet stået på ugentlige cykeldage på legepladsen for både børnehaven og vuggestuen, forskellige lege med udgangspunkt i lege fra aktivitetskassen fra Cyklistforbundet, besøg af politi og cykelhandler og forskellige kreative aktiviteter.

”Det vigtigste for os i de mange forskellige aktiviteter, vi har lavet, er at have fokus på, at vi øver os. Det kan man gøre på mange forskellige måder, og børnene har deltaget på deres egne præmisser og ud fra de færdigheder, de har. Nogle har været hurtige til at kaste sig ud i for eksempel at cykle uden støttehjul, hvor andre har skulle se det mere an.” fortæller Birthe og fortsætter; ”Vi har haft et stort fokus på deltagermuligheder i løbet af hele projektet. Nogle har haft brug for lige at se på, inden de selv kastede sig ud i at cykle, men så har de kunne hjælpe med at bygge bane, tage billeder eller heppe på deres kammerater fra sidelinjen.”

Det har også været vigtigt at inddrage forældrene i projektet. De er blevet introduceret til temaet og løbende blevet holdt opdateret på Aula. Birthe og hendes kollegaer oplevede en stor opbakning fra forældrene, der både huskede at tage cykler med til børnene og italesatte, at de er glade for, at børnene er blevet mere trafiksikre. Samtidig oplever de også, at det har været en øjenåbner for nogle forældre, hvor meget deres barn faktisk kan, når deres barn pludselig har kunnet cykle selv.

Styrket fællesskab i hele huset

Det er ikke kun motoriske færdigheder, trafiksikkerhed og det at øve sig, der har været vigtige milepæle i projektet. Det har også været vigtigt at dyrke og udvikle fællesskabet i institutionen – både på egen stue, på tværs af stuer og mellem forældre, børn og medarbejdere.

”Når vi har øvet os sammen og kastet os ud i de samme aktiviteter, har vi også styrket børnefællesskabet. Vi har blandt andet heppet og fejret alle ”triumferne” med hinanden. Vi har også oplevet os at udvikle os sammen, og blive stolt, når andre ser, at man har udviklet sig og italesætter det, de ser man pludselig kan – det kan både være forældre eller de voksne fra de andre stuer” fortæller Birthe.

De fælles oplevelser har også givet børnene en masse at snakke om både på egen stue og på tværs af stuerne. Som en del af afslutningen på forløbet afholdt forældrerådet også det årlige ”Tour de Regnbuen”, hvor børnene igen kunne vise deres cykelfærdigheder frem, og hvor der blev hygget på legepladsen bagefter med kaffe og kage.